Termes

Château Termes

Den første baron af Termes, man kender til, er Pierre-Olivier fra 1084. Borgen bliver dog først nævnt i 1110. I 1118 gav Guilhem de Termes slottet, i hyldest, til Visegrevinde af Narbonne. Roman de Termes gav det i gave til Roger Trencavel der var visegreve af Razés i 1137. Manden, der var lensherre på det tidspunkt hvor Albigenserkorstoget begyndte, var Ramon de Termes, en vasal under Ramon-Roger Tranceval.

Termes var et magtfuldt slot beliggende på toppen af en stor naturlig bakke i Corbiéres, som dengang hørte til under Greven af Razés.  Termes var en af Carassonnes vigtigste vasaller og var forbundet med Minerve gennem ægteskab.

Borgen var omgivet af en firkantet ringmur. I den østlige del var porten mellem to runde tårne. Trappeopgangen befandt sig ved vestmuren. Slottet havde et kapel med et korsformet vindue.

Der er ingen beviser for at Ramon af Termes var kathar. Det var hans bror til gengæld, Benoît de Termes repræsenterede katharene i Montréal under den sidste drøftelse med Dominic Guzmán, som repræsenterede den katolske kirke. Drøftelserne førte ingen vegne, og kort efter indledte Pave Innocent III Albigenserkorstoget.med de disse ord: ”Fremad, kristi soldater i korstog mod Katharerne”.

På et konsil afholdt på Pieusse i 1226, blev Benoît de Termes valgt som katharnes biskop af Razés. En anden ting, som viste at grevskabet af Termes havde forbindelser med katharerne, var de evige diskussioner, de havde med Abbyen af Lagrasse over deres respektive rettigheder. På den anden side var disse diskussioner ret normale på dette tidspunkt, selv mellem de mest katolske herskere.

Efter faldene af Béziers og Carcassonne i 1209 og Minerve og Bram i 1210, lykkedes det ikke Simon de Montfort at erobre de tre slotte på Cabaret (Lastours). Måske derfor vendte han sin opmærksomhed mod Termes.

I syv måneder var Château de Termes belejret (perioden juni til november 1210). Simon’s maskineri ankom fra Carcassonne i august. Rejsen på de 30 kilometer havde været voldsom og konvojen var flere gange blevet angrebet af Ramon af Cabaret.

Simon de Montfort’s tropper fik forstærkning af en hær fra Île-de-France, som var ledet af ærkebiskoppen af Chartres og Beauvais samt greven af Dreux og ærkebiskoppen af Bordeaux, Ponthieu. Med de supplerende tropper var hæren nu stor nok til at omringe hele borgen. De brugte deres kastemaskiner til at bombardere den sydlige væg med store sten. Det lykkedes dem at ødelægge noget af muren, men ikke at trænge igennem den. Forsvarerne af Termes var dog i stand til at reparere skaderne, efter at dehavde svaret igen på bombardementet.   De Montfort ændrede taktik og formåede at ødelægge ”le Termenet” (første forsvarsværk), fra nu af var det en kamp mellem korstogets og forsvarernes katapulter.

Begge sider var ved at være modløse. Korstoget var ved at være svækket på grund af 40-dages reglen (korstogsfarerne blev lovet en total aflad dvs. tilgivelse af alle deres synder og en plads i himlen, hvis de deltog i korstoget i minimum 40 dage). Så i slutningen af november var mange af De Montfort’s nøglepersoner ved at pakke sammen, korstoget var således afhængig af nye forsyninger.

Indenfor på Thermes var situationen katastrofal. Sommeren havde været ufattelig tør og det havde ikke regnet siden november. De var fuldstændig tørlagte og var derfor tvunget til at overgive sig. Natten inden de skulle overgive sig, åbnede himlen dog for hanerne, det regnede hele natten og slottets vandcisterner blev fyldt op igen. Det så ud som om, at forsvaret var reddet, men det demoraliserede forsvar havde ikke renset cisternerne for døde dyr og vandet blev hurtigt forgiftet og der udbrød voldsomme sygdomme i fæstningen. Lensherre Ramon af Termes bestemte at evakuere garnistionen. De undslap om natten til den 23. November, muligvis gennem en hemmelig tunnel. Ramon af Termes slap også ud, men af en eller anden grund blev han fanget.  Nogen mener at han var taget tilbage til slottet for at redde nogen, andre mener han skulle hente noget værdifuldt.

Ramon blev spærret inde på Carcassonne og døde der 3 år senere i De Montfort’s varetægt –  præcis som hans ligemand, den unge Baron Ramon-Roger Tranceval, visegreve på Carcassonne, havde gjort før han!

Ramon af Termes’s søn, Oliver de Termes, fortsatte kampen efter sin fars død. Han kæmpede side om side med Jaime I, Kongen af Aragon, den unge Ramon (den senere Ramon VII af Toulouse) og Ramon Trencavel, visegres af Carcassonne – alle 4 mænd fra samme generation, og alle 4 ofrer for det samme korstog.

Oliver de Termes forsøgte i 1240 at belejre Carcassonne for at vinde grevskabet tilbage. Da dette ikke lykkedes meldte han sig til den Franske konge Louis IX og ledsagede ham på et korstog til det hellige land.

Efter indtagelsen af Termes drog Simon de Montfort videre for at belejre Puivert.

Thermes og et nærliggende slot gav De Montfort til Alain de Roucy som tak for god tjeneste.

De Roucy havde præcis de samme problemer med Abbyen af Lagrasse som Ramon af Termes havde haft. Da han døde overlod hans søn Termes til ærkebiskoppen af Narbonne i 1224. I 1228 fik den franske kong Louis VIII ”Chateau de Termes”. Thermes fortsatte med at være strategisk værdifuld, idet det lå tæt på grænsen til Aragon (til hvem Termes havde tilhørt før det kom på franske hænder).

Termes var en af de fem sønner af Carcassonne. Fem slotte, strategisk placeret til at forsvare grænsen mod Spanien. De andre er Aquila, Peyrepertuse, Queribus og Puilaurens. Efter at grænsen blev flyttet sydpå og slottet ikke længere havde samme nytte, beordrede Richelieu i 1653 slottet nedrevet. Nedrivningen blev foretaget af en entreprenør fra Limoux, som brugte sprængstof for at skyde sig gennem muren. Man har gemt regningen fra entreprenøren, den lød på i alt 14.922 livres og 10 sous.

Termes ligger 50 km nordøst for Quillan i et meget smukt område. I dag ligger den moderne Termes, der bebos af ca. 50 indbyggere, tæt på floden.

Det er muligt at gå den korte vej fra byen og op til ruinerne af Château Termes, som ligger på en bakke i ca. 470 m højde. Man kan dog også køre næsten helt op til ruinerne.

Borgen er på 3 af siderne omringet af en kløft, som floden Sou har skabt. Ruinen kan godt virke en smule uoverskuelig, men man kan se den sydlige facades forsvarsværk ”le Termenet” (om end der kun er en smule tilbage), forsvarsværket har beskyttet den fjerde og mest vulnerable side. Endvidere er der nogle få indervægge og trappen op til murrundgangen rimelige genkendelige. Det er kun lidt af runinen, som kan dateres tilbage til kathartiden, resten er bygget af kongelige ingeniører i anden halvdel af 13. århundrede samt begyndelsen af det 14.århundrede.

Ruinen blev i 1989 erklæret for historisk bevaringsværdigt monument. På dette tidspunkt overgik ruinen til kommunen og blev åben for publikum.

Comments are closed.