queribus

Château Quéribus

Borgen ligger som en lille fuglerede i 800 m højde, den klamrer sig fast til klippen på toppen af le Grau de Maury. Quéribus ligger 40 km øst for Quillan, kør til Maury ad D119 og drej til venstre af en lille sidevej (der er skilt mod Quéribus). Når man kører i området, ses  borgen i horisonten, her ligger den trygt og stikker op i skyerne.

Borgen er yderst velbevaret, nedefra ser det nærmest ud som om den er en del af bjerget. Man kan køre op til et plateau lige neden for klippetoppen, som bærer borgen. Herfra er det nødvendigt at gå det sidste stykke af en smal sti – et led i forsvarsværket, læg mærke til de mange skydeskår (en sprække i fæstningen hvor man kan stikke en et skydevåben ud af) som dækker indgangen.

Trods den smalle sti er borgen absolut besværet værd. Der er en fantastisk udsigt over Fenouillèdes-dalen og Pyrenæerne, hvor det ikke er ualmindeligt at se bl.a. Pic de Carnigu med sne på.

Endvidere kan man i det fjerne skimte Montségur. Det menes at borgene havde indbyrdes kontakt med hinanden ved hjælp af bål eller spejle. Således udgjorde Quéribus sammen med Termes, Aguila, Peyrepertuse og Puilaurens de ”fem sønner af Carcassonne”. Fem slotte strategisk placeret til at beskytte den Franske grænse mod de Spanske styrker.
Borgen mistede dog sin strategiske vigtighed efter indgåelsen af ”Traktaten om Pyrenæerne” i 1659, hvor grænsen blev flyttet længere syd på, til den nuværende placering langs Pyrenæernes kam.

Når man kommer til borgens hovedport, fortsætter en trappe gennem nogle ødelagte bygningsværker, blandt andet ses resterne af en cisterne. Borgtårnet er enormt, det har et stort hvælvet rum, som menes at være resterne af kapellet Saint Louis de Quéribus. Quéribus har været gennem en nænsom renovering.

Litteraturen nævner Quéribus for første gang tilbage i 1020. I 1111 bliver borgen overgivet til huset Barcelona, som var forbundet med kongedømmet i Aragon. Quéribus indgik i befæstningen af den nordlige grænse.

Borgen var indblandet i Albigenserkorstoget, hvor den strategisk lå solidt som forsvarer af Fenouillèdes-dalen. I 1230 søgte den kathariske biskop fra Rezès, Benoît de Termes, tilflugt på borgen og efter ham flere gode mænd.

Der bliver ofte refereret til Quéribus som den sidste Katharborg, hvilket den sandelig også var. Efter faldet af Château Montsegúr (på Occitansk) i 1244, samledes de overlevende katharer her i Corbiéres, på grænsen til Aragon (den nuværende grænse mellem Aude département og Pyrénées-Orientales département).

I 1254, gav sénéchalen af Carcassonne, Pierre d’Auteuil ordre til at indtage Quéribus. Borgen var dog på grund af dens strategiske placering ikke lige til at overtage. Mange mislykkede belejringer blev indledt og det menes at mange katharer flygtede til Aragon eller Piedmont i Italien, begge regioner hvor kathartroen stadig var meget udbredt og hvor sproget Occitansk var fremherskende.

I løbet af 1255 faldt Chabert de Barbera, borgherren af Quéribus og Puilaurens i et baghold, og til gengæld for hans befrielse skulle de to borge overgive sig. Kongen indrettede herefter borgen som garnison til overvågning af grænsen mod Aragon, som nu lå umiddelbart syd for Quéribus’ skråninger. Quéribus var sammen med Puilaurens de sidste to katharbeskyttende borge i det sydlige Frankrig. Quéribus faldt i 1255.

Absolut et ‘must see’

Comments are closed.