Puilaurens

Puilaurens

På occiansk hedder borgen ‘Puèglaurenç’

Slottet bliver første gang nævnt og dokumenteret i 900-tallet. Senere har slottet hørt til Abbed af Saint-Michel de Cuxa inden det i 1162 kom i Kongen af Aragon’s besiddelser. At de nu var Aragonesisk ejendom, gjorde at det, for en tid, lå uden for Albingenserkorstogets hærgen.

Men borgen kommer på en eller anden måde på franske hænder.  I 1226 forærer den franske konge området til greven af Roussillon, det tilhørte nu borgherren af Fenouillet, Pierre Catale.

I 1229 blev borgen, anført af Guillaume de Peyrepertuse, som i formåede at holde Simon de Montfort og hans følge ude. I 1242 overgik Puilaurens til kongen af Aragon. På dette tidspunkt var borgherren Roger Catala, Pierre Catala’s søn, men forsvaret var, ligesom Queribus, under ledelse af løjtnant Chabert de Barbèra. Chabert var katharvenlig og forsvarede med våben, sammen med Jaime d’Aragon og greven af Cucugnan, de flygtede katharer indtil 1255.

Puilaurens fungerede således, sammen med Queribus, som tilholdssted for både katharer og faiditter. Utallige katharer søgte tilflugt her efter faldet af Château de Montsègur. Man ved at diakonen Pierre Paraire boede her i tiden 1245-1246.

Borgen blev tvunget til at overgive sig i 1255 sammen med Château de Queribus.

Puilaurens var en af de “fem sønner af Carcassonne” sammen med Queribus, Termes, Aguila og Peyrepertuse. Fem slotte strategisk placeret til at beskytte den Franske grænse mod de Spanske styrker.

Borgen mistede dog sin strategiske vigtighed efter indgåelsen af ”Traktaten om Pyrenæerne” i 1659, hvor grænsen blev flyttet længere sydpå, til den nuværende placering langs Pyrenæernes kam.

Slottet, som er åbent for publikum, rejser sig stolt på sin klippe fra bunden af ”Boulzare dalen” i byen Lapradelle, det ligger i 700 meters højde.

Fra parkeringspladsen går men op ad en lille snoet sti. Efter en kort spadseretur står man foran de 9 barbacaner som ligger i zik-zak. De er ikke bare tilfældigt placeret her, men har dengang indgået som et strategisk forsvar her hvor stigningen mod borgen er mindst. Fjenden, som var under konstant beskydning fra borgen, har måttet kæmpe sig frem fra den ene barbacane til den næste i håbet om, at han ville nå frem til bogens hovedport, der var forsvarsværkets svage punkt.

Når man er kommet gennem barbacanerne og indenfor porten, ser man allerede det næste forsvarsværk. Muren, man står foran, er resterne af en sal, hvis mure har 12 små skudeskår, der alle peger mod porten. Fortsættes lige ud kommer man til den store gård, der måler 60 X 25 meter. Gården er omgivet af den høje borgmur, udstyret med skydeskår og afsluttes med to runde tårne. I gården har der været stalde, kaserne, beboelse og andre bygninger. Flot er også den spektakulære ”donjon” som findes lige midt i borgen. Det måler syv meter på hver side.

Mest imponerende er nok de syd-vestlige tårn (la tour de la Dame Blanche), de er bygget af sten og tillader folk at kommunikere fra den ene etage til den anden – præcis samme princip som senere blev adopteret af skibe og som tillod kommunikation mellem dækkene.

De lokale beretter om en historie, som fandt sted for mange år siden, men som stadig har betydning for borgen:

La Dame Blanche” er opkaldt efter “Blanche af Bourbon” – Kong Philippe IV af Frankrig’s (også kaldt ”Philippe den smukke”) barnebarn, som boede på Puilaurens, da hun blev myrdet af sin mand, ”Peter den onde” – konge af Castile. Det påstås, at ”la Dame Blanche” hjemsøger slottet. Denne borg er nok en af de bedst bevarede, som mindes katharkrigen, som fandt sted her i området.

Comments are closed.