Peyrepertuse

Peyrepertuse

Navnet Peyrepertuse kommer fra Occitansk og betyder “den gennemhullede sten”. Borgen bliver første gang nævnt I 1050. Borgen, som har været beboet siden romansk tid, er fuldstændig imponerende som den ligger der, rolig, afbalanceret og majestætisk på sin bjergkam. Når man kommer kørende, er det næsten umuligt at se, hvor bjerget slutter og borgen begynder.

Peyrepertuse ligger I 800 meters højde og har en længde på ca 300 m. På det bredeste sted er klippeplateauet 50 m. I klart vejr er kan man se Middelhavet.

Borgen består faktisk af to slotte. Det ældste blev bygget af Kongen af Aragon i 1100-tallet. Det er bygget i den østlige del med udsigt til Corbières og Middelhavet. Det består af en bred gade omgivet af mindre gårde. Ved den sydlige mur findes endnu rester af latriner, med et hul i gulvet med en naturlig faldstamme. Man finder rester af borgtårnet med cisternen som nærmeste nabo. Kirken, St.Marie, som blev bygget i 1115, ligger i samme ende, ligesom herredømmets bolig.

Louis IX (St.Louis) værdsatte stedets forsvarsposition, hvorfor han byggede det højere slot San Jordi. Det husede et kapel og borgtårnet San Jordi. De to bygninger er forbundet via den store stentrappe, Saint Louis, og omgivet af en mur. Trappens trin er lavet af resterne fra de sten, der er brugt til den omgivne mur.

Det var aldrig meningen at man skulle angribe Peyrepertuse under Albigenserkorstoget, men ikke desto mindre blev borgen overgivet til den franske korshær 22 maj 1217, da Guillaume de Peyrepertuse måtte underkaste sig Simon de Montfort. Borgen gik tilbage til Guillaume de Peyrepertuse I 1224, hvor magten var blevet erobret tilbage af de occitanske grever. Slottet blev herefter tilholdssted for katharer og Guillaume de Peyrepertuse blev ekskommunikeret.

I 1240, hvor Trencavel tabte togtet mod Carcassonne, omringede kongens soldater stedet. Inden længe slap både mad og vand op, og Guillaume måtte opgive og overgive borgen efter bare 3 dages belejring.

Slottet er en af de ”fem sønner” sammen med Queribus, Termes, Aguila og Puilaurens. Fem borge som strategisk skulle forsvare den franske grænse mod spanien. Borgen mistede al strategisk vigtighed efter indgåelse af Traktaten om Pyrenæerne i 1659, hvor grænsen var flyttet længere sydpå til dens nuværende placering.

Det er muligt at gå fra byen til den betagende klippe, hvor Peyrepertuse ligger, på ca. 1 time.
Alternativt kan man køre til parkeringspladsen for foden af borgen og gå de ca. 20 minutter gennem en fantastisk natur.

Gennem hele sommerperioden (og ved den årlige middelalderfestival i August) kan man se Patrice Potier flyve med sine ørne. Ved middelalderfestivalen arrangeres indslag fra middelalderens tid.

Peyrepertuse er kommet på listen over historiske bevaringsværdige monumenter i 1908.

Comments are closed.