Foix

Château de Foix

Den ses på lang afstand den smukke borg, som ligger på toppen af en imponerende klippe lige i hjertet af byen. De 3 knejsende tårne holder øje med det hele og borgen fremstår nærmere som en eventyrborg end som en middelalderborg.

Placeringen af borgen var, ligesom for mange andre borge i området, strategisk valgt. I en tid hvor der var mange banditter, var det nødvendigt at kunne beskytte sig bag uindtagelige murer og have god udsigt hvis fjenden nærmer sig.

Slottets historie går tilbage fra 987. I 1002 er borgen nævnt i Roger I’s, Greve af Carcassonne’s, testamente, hvor han overgiver borgen til sin yngste søn, Bernard. Familien herskede over regionen og kontrollerede adgangen til den øvre del af Ariège-dalen.

I 1034 bliver borgen hovedsæde for Grevskabet af Foix og kommer dermed til at spille en afgørende rolle i middelalderens historie. Gennem 400 år indtog slottet en nøgleposition imellem grevskabet af Toulouse og kongedømmet i Aragon.

Store dele af byen og omegnens beboere var katharer eller sympatisører med katharerne. Grev Raimond Roger’s (1188 til 1223) hustru og grevens søster var katharer, grevens søn, den senere Roger Bernard II (1223-1241), blev opdraget i katharisk tro. Trods at der ingen tvivl var om, at grevskabet stod på katharenes side, erklærede hverken Grev Raimond Roger eller Grev Roger Bernard II sig som rettroende katharer.

Slottet blev ofte forsøgt belejret under korstoget, men det lykkedes aldrig Simon de Montfort at erobre borgen. Beboerne sang “El es slotte som fortz at de mezis til defent” (slottet er så stærkt, at det kan forsvare sig selv).

Kun en eneste gang, i 1486, blev borgen belejret og dette skyldes forræderi da der opstod krig mellem to grene af familien Foix.

I 1290 blev grevskaberne fra Foix og Béarn lagt sammen. Grevskabet foretrak herefter det mere luksuriøse slot i Béarn som tilholdssted. Borgen i Foix spillede dog stadig en vigtig rolle på grund af sin beliggenhed mellem Frankrig og Aragon.
I 1479 bliver Greven af Foix konge af Navarra og endelig blev den sidste af Foix Greverne udråbt som Kong Henri IV af Frankrig, hvorefter hans jorder kom på Franske hænder.

Heldigvis undlod kardinal Richelieu i 1600-tallet at ødelægge borgen under sin ellers voldsomme fremfærd mod den sydfranske adel.

Frem til revolutionen fungerede borgen som garnison. Det runde tårn blev bygget i det 15. århundrede, mens de to kvadratiske tårne blev bygget før det 11. århundrede. De tjente som et politisk og  civilt fængsel i fire århundreder frem til 1862.

Borgen er et vidunderligt eksemplar af middelalderarkitektur og man skal bare lukke øjnene for at fornemme datidens hverdag med faner, farver, fest, trubadurer, riddere, gøglere, munke, adelsdamer, boder mv. Absolut et besøg værd.

Comments are closed.