Ferieboligen

Slap af – mens dit blik langsomt vandrer ud over de imponerende bjerge.

Denne funktionelle og veludstyrede feriebolig har plads til max 6 personer. Den ligger øverst oppe i det charmerende byhus med direkte udgang til de solrige terrasser, hvorfra der er panoramaudsigt over byen og til bjergene.

Indgangen sker til lys og luftig forstue, møbleret med søde sommermøbler

Længere fremme er en rummelig stue med en komfortabel sovesofa og udgang til fransk altan, som vender ud mod byens gennemgående gade, floden og bjergene. Stuen har TV.

I det store soveværelse er der en dobbeltseng og en køjeseng. Det sydvendte vindue giver masser af lys og sol. Der er træskodder og en fantastisk udsigt til bjergene.

Det rummelige spisekøkken er fuldt udstyret med spiseplads og service til 6 personer. I køkkenet er komfur med ovn og køleskab med frysebox. Køkkenet har endvidere toaster, kedel, kaffemaskine mv. et solrigt lys kommer der ind af det sydvendte vindue, som har træskodder.

Ferieboligen har et stort badeværelse med klinker, badekar og bidet. Toilettet ligger, typisk fransk, separeret fra badeværelset. Ferieboligen er smagfuldt dekoreret i dens egen individuelle stil, med originale trægulve.

Terrassen er inddelt i flere niveauer. Det underste niveau giver dejlig skygge om eftermiddagen, hvis man ønsker at øjebliks pusterum fra den varme sol. Fra næste niveau får man byens bedste udsigt. Her er borde og mulighed for at grille. Det øverste niveau indbyder til et hvil i solen.

Pris

Comments are closed.